• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Alt-om-Webdesign.dk

  • Online Marketing
    • SEO
      • Søgeordsanalyse
      • Alt om Linkbuilding
    • Annoncering
      • Google Ads
      • Facebook
      • Advanced Ads
    • Analytics
  • Affiliate
  • WordPress
    • MotoPress plugins og temaer
    • Hosting
    • Gutenberg – Block Editor
    • Temaer
    • Page Builder
    • Plugins
  • Tools
    • SocialPilot
    • Semrush
    • WP Rocket
  • Photoshop
    • Photoshop Elements
  • Blog
    • CRO Guide 2020
  • Om
    • Cookies
    • Privatliv
    • Copyright
    • Affiliate oplysninger
    • Gæsteblogger
    • Partnere
    • Kontakt
Alt-om-webdesign.dk / SEO

SEO = Søgemaskineoptimering

Du har lavet noget genialt indhold, bedre end alle andre, men hvem skal se det? For at blive synlig på Google, skal du have styr på det der SEO.

 

Reklamer har i mange år lydt gennem højtaleren, og er suset forbi på nethinden.

En jeg husker fra mine unge dage er “der er altid plads til en til der bruger …” kan du huske den?

Det gælder om at fange opmærksomheden hos modtageren, og slå an. Ellers er det “en ommer”.

Det er noget det samme med SEO, der egentlig blot er markedsføring på nettet. Det starter med din hjemmeside, og så kan du gå videre derfra.

SEO

 

Hvad er SEO?

SEO står for Search Engine Optimization, som er Søgemaskineoptimering på dansk. Men hvad er SEO?

Du hungrer efter gulerodskage, den skal være sund, hvad fanger din opmærksomhed først?

Søgning på sund gulerodskage uden sukker
Søgning på sund gulerodskage uden sukker

… her skal du selvfølgelig svare billedet, ik? 🙂

Vi vil gerne have, at vores hjemmeside får så gode placeringer i søgemaskinerne som muligt, og her er Google lige nu den store vinder, så derfor fokuserer vi kun på Google optimering.

Den optimering vi kan udføre, er på vores hjemmeside, hvor vi kan ændre nogle ting, så Google synes bedre om siden, og rangere den højere. Faktisk vil vi helst komme øverst i Googles søgeresultater, da det er her det sker.

Der kan være lidt forskelle på, om det er almindelig website optimering, eller webshop optimering, men grundlæggende er det de samme ting du skal fokusere på.

Du får selvfølgelig et tip der er quick-win for alle, i slutningen af artiklen.

Du kan også se, hvad Google mener SEO ad, her i 2020:

Er der andre søgemaskiner end Google?

Ja, men det er underordnet. Når du optimere til Google, optimerer du stort set også til de andre. Men lad os for god ordens skyld lige kigge på dem her

Bing er et Microsoft produkt, der er håbløst bagefter, og titlerne betyder vanvittigt meget. Den holistiske tilgang som Google har, hvor siden skal ose af emnet, er mindre væsentlig i Bing.

Yahoo er i dag også et Microsoft produkt, og har som Bing væsentligt fokus på titlen, men også på links. Forskellen ligger i at være “kræsen” med indeksering af siderne, så der ikke er for meget at vælge imellem.

Yandex har 62% af det russiske marked, og her gælder lidt andre regler. Indeksering sker ikke med samme hastighed som for Google, og links betyder noget mere, men også sociale signaler vægtes en del. Ellers er det stort set de samme regler der gælder, som for Google.

Baidu  er det kinesiske modstykker til Google, hvor der gælder helt andre regler. Meget indhold, på mange sider, men med meget præcis simplified kinesisk sprog.  Baidu er nok en af de eneste søgemaskiner der er tilbage, der stadig bruger keywords som ranking faktor, sammen med beskrivelsen.

For os betyder det blot, at vi ser på hvad Google siger, også selvom vi oversætter til tysk eller Engelsk, det kan vi sagtens håndtere selv. Hvis vi vil til de lidt sjovere lande, skal vi have hjælp fra nogen der bor i landet.

SEO er ikke død – det skal integreres

SEO er blevet meget udskældt, for rønnebærrene er sure, sagde ræven. Og når ingen ved hvad SEO er, kan de værste banditter sælge sand i Sahara, indtil det bliver opdaget. SEO kan nemlig være svær at måle på lige nu og her, de fleste resultater ses først efter et halvt år. Det er derfor Google Ads og Facebook annoncering er så populært!

Google har været ude med leen mange gange, så der er en del der tror at SEO er et fy-ord. Men selv ifølge Google er det nødvendigt at du optimere dine sider, gør dem brugervenlige og har det placeret på en hurtig server – så SEO lever i bedste velgående, og er vigtigere end nogen sinde før.

Det er også derfor, at SEO lige så stille er ved at blive en integreret del af det arbejde som udviklere, marketing og sælgere skal kunne. Ellers skal SEO manageren brede sig ind over det hele, som en blæksprutte, og det er ret krævende erindrer jeg, fra min tid hos Autobutler 🙂

Det er noget nemmere, hvis alle har en ide om, hvad de hver især skal huske på, for at det de laver også bliver taget godt imod af Google.

SEO Bureau, SEO ekspert eller gør det selv?

Det er altid et godt spørgsmål, om alt det der skal laves, er noget du kan gøre selv. Fordi selvfølgelig kan du bruge flere timer, på et SEO kursus, og lære alle de ting der skal til. Men ofte vil det kræve større arbejde end du selv har tid til.

Et SEO kursus er en rigtig god ide, for det klæder dig på, til at snakke med SEO konsulenten. Om du så bruger et bureau, eller en selvstændig konsulent, er i princippet underordnet. Det vigtigste er at du forstår hvad opgaven går ud på, og ikke føler at det der laves er mærkeligt.

Det vil også give dig mulighed for at lave en del af det selv, og ikke bare overlade den nemme del til en dyr SEO specialist!

Meget ofte vil en af de professionelle lokke dig til at de skal lave en SEO rapport, med søgeordsanalyse, indholdsanalyse, ranking lister og konkurrentanalyse, som krydres med en teknisk SEO rapport. Alt dette munder ud i en SEO strategi, der også indeholder content marketing (link building) og koster kassen.

Det kan være udemærket i nogle situationer, men helt ærligt, så er der nogle gange, hvor man bare skal igang, fordi der er så åbenlyse ting der halter, og så kan analyserne komme senere, når der er noget at analysere.

Nogle gange er det altså lige så nemt at plukke de lavthængende frugter, ved at lave en hurtig, kort analyse, og så er det bare derudaf, i et miniprojekt. Så er der opsamling efter et stykke tid, for at se om hesten skal sadles om, eller om der måske nu er grundlag for den helt store analyse.

I en opstarts fase gælder “done is better than perfect”, men kun med et begrænset budget. Google Ads eksperter gør nøjagtig det samme, smider en håndfuld tusindkronesedler efter et par kampagner, for at finde ud af hvor guldet er begravet!

Det kan i øvrigt også være din indgangsvinkel til en SEO kampagne, for at forstå markedet, og ikke mindst for at finde ud af hvor der er et marked.

Når du snakker med en SEO sælger, vil du ofte blive præsenteret for nogle pakker, så du kan vælge mellem forskellige standardløsninger, men igen er der heldigvis flere og flere der ser på kundens (dit) behov, i forhold til hvor din hjemmeside er lige nu, og laver en skræddersyet løsning.

Alt dette sagt, blot for at du skal være opmærksom på, at det altså er lidt af en SEO jungle derude! Lige som med så meget andet her i livet.

Hvad koster SEO?

Der er jo denne her generelle holdning om, at organisk trafik er den gratis trafik. Men jeg arbejder ikke gratis, og min tid er ikke værdiløs.

SEO tager tid, og koster selvfølgelig penge, for du skal under alle omstændigheder have det rigtige indhold, og hvem skal lave det?

Du kan sikkert selv lave det, for du er ekspert inden for det område du arbejder med, men er DIN tid værdiløs?

Jeg har nogle gange fået kommentaren med, “Jamen kan du ikke gøre det når du har fri?” – og her vil jeg bare lige sige, at min fritid er dobbelt så dyrbar som min arbejdstid, og sådan har du det sikkert også, ik’?

Men derfor kan du selvfølgelig godt sætte pris på SEO alligevel. For du kan jo bare købe X antal timer hos din SEO pusher, til en fast aftalt pris.

Du får ikke gratis SEO, og hvis du synes noget er billigt, er det sikkert også derefter. Du kan sagtens få et godt tilbud på SEO, hvis det forventes at du så også bruger mig næste gang, hvor jeg kan få lov til at sætte prisen efter lidt højere standarder, men er det optimalt?

Hvis du vil have rigtig billig SEO, skal du på kursus selv, og lære det hele. Så kan du gøre det selv, helt gratis. Altså hvis din tid er værdiløs. Og så kan du i hvert fald selv vurdere, hvad du har behov for, så du ikke køber katten i sækken.

Det er som katten der går rundt om den varme grød, og derfor er det netop også populært at tilbyde nogle SEO pakker, men hvorfor ikke acceptere, at prisen afhænger af opgavens omfang, og det kan ingen vurdere, før hjemmesiden er blevet grundigt gennemgået.

Hvis du bruger et bureau, er de ikke vilde med kunder der lægger mindre end 25.000 om måneden, og så får du maks. 25 timers arbejde, udført af en SEO manager kombineret med en SEO copywriter osv.

Hvis du køber en pakke til 2.500 om måneden af et billigt SEO firma, hvad får du så? Det kan være lige så godt som bureauet, for det kommer an på engagementet i det arbejde der udføres.

Nu er du sikkert forvirret på et højere plan, for SEO koster det det koster, og afhænger af hvor meget der skal laves på, og til, din hjemmeside, og hvor meget du vil have lavet der kan skubbe dine placeringer udefra (link building, gæsteblog artikler, social medie etc.).

Mit bedste råd er, at når du ved hvad SEO er, skal du snakke med flere der gerne vil hjælpe dig, og så tager du den du føler dig mest tryg med. Det handler nemlig også om tryghed, og det at stole på folk.

Dem der er hurtigsnakkere og sælger sand i sahara, kan du sagtens gennemskue, når du selv ved hvad SEO er, for så kan du også stille skeptiske spørgsmål, de ikke kan svare på, uden de kommer med lange søforklaringer.

Tilbage er der den ene du stoler mest på, fordi vedkommende ved hvad han/hun snakker om, og ikke prøver at binde dig noget på ærmet.

SEO er optimering på tre punkter

Men først går vi lige tilbage til skolen, og det periodiske system. Search Engine Land har lavet det periodiske system for SEO, og så er det bare med at gå i gang fra en ende af.

Pperiodic table of seo 2015

Nu behøver det ikke se så uoverskueligt ud, for faktisk er det ret simpelt!

Egentlig er der blot tre punkter du skal have styr på, når vi taler om SEO. Men der er mange dele, inden for hvert punkt:

  • Teknik
  • Indhold
  • Engagement

Nu fik jeg behændigt undgået at nævne linkbuilding, som engagement jo i virkeligheden også indeholder. Ved at engagere de besøgende fra andre kilder, kan du give Google en ide om at dit indhold er godt og inspirerende, og at brugeren elsker det.

Hvor linket i gamle dage var stemmen på din side, der gav bedre placeringer, bør du tænke på linket mest er for at kunne få dine besøgende ind på din hjemmeside.

Her kan du give dem en oplevelse de ikke kan lade være med at dele, og omtale andre steder på nettet. Men i teorien er det engagementet som helhed der måske er en ranking factor. Det er bare nemmere at holde fast i, at link building er en ranking faktor

En del af SEO arbejdet er de grundlæggende analyser af muligheder og todo’s.

Det er sikkert andre i marketing afdelingen der skal tage ejerskab af selve udførslen på en del af opgaverne, men under kyndig vejledning af SEO konsulenten.

Hvis alle blot hele tiden har søgeordsanalysen i baghovedet, så der altid bruges de rigtige betegnelser, er du nået rigtigt langt.

Og her mener jeg ikke konsekvent kalde det nøjagtig det samme hele tiden, men bruge den betegnelse der rent faktisk søges efter. Det er fjollet, at bruge ordet bilturist, når alle andre søger kør selv ferie!

Men derudover er Google god til synonymer, men vær nu lige opmærksom alligevel, ik’!

 

#1 Teknisk SEO

Du bør lave en komplet teknisk analyse af din hjemmeside. Det er en omfattende mængde punkter der bør gennemgås, men du kan da godt lige få de tre vigtigste her:

  1. Hastighed og sikkerhed
  2. Struktureret indhold
  3. Der må kun være en

Hjemmesidens hastighed og sikkerhed

Det er ikke så sært, at hastigheden er en vigtig parameter. Vi kender det sikkert alle, vi skal finde nogle oplysninger, og pludselig er nettet langsomt, eller er det siden, så prøver vi at gå tilbage, og finde en anden side. Utålmodighed.

Samtidig er der flere og flere der bruger mobilen som opslagsværk, ude midt i no where, kun med mobildata, og så går det lidt langsommere end på bredbåndet. Nogle brancher oplever 90% trafik fra mobil (opskrifter), og selv om din branche måske ikke endnu er på lige så mange procenter, så er det uundgåeligt, at en mobil udgave, bare responsiv, kombineret med AMP, er en absolut nødvendighed.

Google snakker om Mobile first, så placeringerne fremover gives ud fra det mobile synspunkt, og ikke desktop som det hidtil har været.

Ud over at din hjemmeside skal være så hurtig som muligt, er det også vigtigt at den er sikker, så sørg for at den findes på https.

Struktureret indhold

Du bør opbygge indholdet som om du organiserede dine ringbind på regnskabshylden. F.eks. er dette /seo og herunder kommer alle de andre artikler om SEO som f.eks. /seo/titlen-er-vigtig/

Hvis du ikke kan det, f.eks. i en Woocommerce webshop, kan du bruge breadcrumbs, en konstrueret menu pr. emne, eller sørge for at den interne link building peger med søgeordssætningen på den side der passer til.

Den interne linkstruktur er ekstrem vigtig!

Duplikeret indhold

Lad mig starte med at sige, der er IKKE en straf for duplikeret indhold. Det er en SEO hoax.

Som John Mûller slår fast i dette Office Hours Hangout

Men mere tydeligt fra Andrey her:

Og så er straffen alligevel, at du måske ranker dårligt, hvis du har eller bruger duplikeret indhold. Men kun fordi Google er blevet meget bedre til at finde den førstefødte, og placere den bedst.

Det betyder helt enkelt, at hvis du har noget du gerne vil skrive om, både for /privat og /erhverv skal du overveje om du ikke alligevel vil lave to tekster (dårlig ide) eller bide i det sure æble, og lave en tekst, der dækker begge, og så en måde at fortsætte videre enten som privat eller erhverv.

Du ser flere og flere steder artikler, hvor next step er inddelt i privat og erhverv, en rigtig fed feature. Gør det på hele hjemmesiden. Så fanger du alle der har søgt efter noget, som derefter leder ud til enten det ene eller det andet.

Meget mere teknik

Der er meget mere teknik end jeg lige får nævnt her, men ofte er det ikke noget du selv umiddelbart kan gøre noget ved!

 

#2 Indhold på hjemmesiden

Content is not King, it’s Lion King. I dag er indholdet vigtigere end nogen sinde. Du kan ikke få de bedste placeringer med dårligt indhold, hvis der er bare den mindste smule konkurrence.

Før du laver indhold, er det nødvendigt med en søgeordsanalyse, og så vil det være praktisk hvis du har lavet en målgruppeanalyse også, så du ved hvordan du skal skrive til målgruppen.

De tre vigtigste elementer når du laver indhold:

  1. Title og description
  2. Passende opdeling med overskrifter, og BRUG overskrifter
  3. Unikke billeder med tilpasset størrelse, filnavn og alternativ tekst

Få alle tips til indholdsoptimering i de næste artikler

 

#3 Engagement

Det har altid været dem der råber højest, der bliver hørt. Det har været brugt i marketingafdelingerne ved at lave tv reklamer, radiospot osv. Du skal gøre nøjagtig det samme online, vær synlig over alt.

Online er der blot den udfordring, at betalt synlighed koster dyrt, og er nemmere at blokere/ignorere. Til gengæld er det muligt at måle online effekten, både den betalte, og den naturlige. Derfor er det nemmere at vurdere om kampagnen virker, så bare gi’ den gas!

De tre billigste metoder til at få øget engagement

  1. Lav lækkert delbart indhold
  2. Sørg for klik-bait CTA når det er relevant
  3. Vær synlig og engageret online

 

SEO Tools

Jeg har brugt en masse forskellige værktøjer i mit arbejde med online marketing, og SEO i særdeleshed.

Læs mere om SEO tools her

SEO bøger

Når nu du er færdig med mit kursus, skal du sikkert have noget bogligt materiale du kan slå op i. Godt nok har vi her været igennem en hel masse, men der er meget mere, som du sikkert kan få gavn af. Det meste en del mere teknisk, så det er også et supplement til denne lille guide 🙂

Den bog jeg først og fremmest vil anbefale, er SEO-lex, som Thomas Rosenstand har skrevet.

Der kommer en opdatering ca. en gang om året, med de nye ting flettet ind i det oprindelige materiale, så det er helt klart en god ide at opdatere din udgave af SEO-lex hver gang hr. Rosenstand siger til 🙂

Du kan i øvrigt med fordel også læse to andre bøger fra Thomas, som har skrevet Virkeligheden er klog, der er en VEK1 og en VEK2, de er genialt skrevet, og har intet med SEO at gøre, men hvis du synes livet er surt, og du har tabt pusten, er de et genialt indspark, vældigt inspirerende, og skrevet med en skarp pen. Det er personlig optimering 🙂

 

Vil du have en quick-win?

Tricket du kan bruge er simpelt: optimer eksisterende indhold – på den måde bevarer du den værdi og autoritet indholdet allerede har, og får langt nemmere bedre placeringer på det “nye” optimerede indhold.

Og så bonus’en. Selvfølgelig er der værdi i at lave nyt indhold, men lav indhold der udvider dit eksisterende fokus, og samtidig linker til fokus indholdet. På den måde får du både nyt indhold, bliver synlig i flere søgninger, og positionerer det gamle indhold bedre i eksisterende søgninger. Logik for burhøns.

Og ekstra bonustip: Splittest ALT! Lad være med at tro du har den rigtige overskrift til et indlæg. Let the numbers do the talking.

Nu har du fået en masse viden om hvad SEO er, så er du klar til at gå i dybden, med de næste artikler.

Har du spørgsmål eller kommentarer, vil jeg gerne høre fra dig, det kan være jeg kan lære noget nyt igen i dag 🙂

Du må også meget gerne give artiklen en High Five

Giv dit High Five her:

…

Hav en fortsat fantastisk god dag

Michael Bredahl

 

Flere artikler om SEO

Alt om Linkbuilding

Alt om Linkbuilding

Hvad er linkbuilding Linkbuilding er en metode til at skaffe flere links til min hjemmeside, for at få bedre placeringer i Google søgninger. Vi ved at links har en væsentlig indflydelse i Googles algoritme, til at ranke hjemmesider, så det gælder om at have så mange gode links som muligt.
Title og description er reklamen i Google

Title og description er reklamen i Google

Det første du ser i Google søgningen, er den blå tekst, som samtidig er et link. Det er titlen, der med sin call-to-action skal lokke dig til at klikke på den.
Indholdet på din hjemmeside har stor betydning for SEO

Indholdet på din hjemmeside har stor betydning for SEO

En gang var der nogle der sagde at "Conten is King" - og blev overhalet af black hat SEO folk, der lavede alle mulige mærkelige tricks, for at deres sider skulle ligge i toppen. I dag fejrer vi, at Content er endnu mere værd end før, og de andre græd...
Indholdsoptimering og formatering har stor betydning for SEO

Indholdsoptimering og formatering har stor betydning for SEO

Det du skriver, har stor betydning for hvem du får til at besøge din hjemmeside, men hvordan du formaterer det, har stor betydning for hvor længe de bliver, og hvor meget de ser!
SEO tools

SEO tools

Jeg har brugt mange forskellige værktøjer til mine SEO projekter. Jeg vil gerne dele mine erfaringer med dig, det kan jo være du kan bruge noget af det.

Content Marketing starter på din egen hjemmeside

Der er mange parametre involveret, når Google rangerer en side, kaldet Page Rank. Alt hvad der skal til, kaldes SEO.
Gratis links til dit website

Gratis links til dit website

Det er vigtigt at have mange links til sin hjemmeside, fordi det giver bedre placeringer i Google, i de søgninger du gerne vil være synlig på - Et link er en stemme på din hjemmeside.

Keywords = Nøgleord er underordnede

Det har tidligere været god skik at medtage nøgleord på sit website, Mange nøgleord. Det er blevet misbrugt, så nu ignorere Google keywords feltet. Men brug det alligevel. Hvorfor?

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Shadi skriver

    august 22, 2024 kl. 11:31 am

    Har fulgt med på bloggen over længere tid, da jeg selv arbejder med SEO i mit fuge firma. Det giver mig gode råd til, hvordan jeg kan gøre det.

    Det er nu alligevel lykkes mig, at generere over 300 organiske besøgende om måneden. Startede mit arbejde i december 2023

    Tak for det.

    Svar
  2. Susanne Stig Andersen skriver

    september 15, 2017 kl. 10:42 am

    God læsning og til, at forstå – Hilsen Susanne

    Svar
  3. Michael Bredahl skriver

    april 26, 2017 kl. 3:48 pm

    Her er en kommentar 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

Kategorier

  • Adobe Photoshop
  • Adobe Photoshop Elements
  • Facebook
  • Google Ads
  • Google Analytics
  • Joomla!
  • Kurser
  • Social Media
  • Søgemaskineoptimering
  • Søgeordsanalyse
  • Temaer
  • Tjen penge online
  • Værktøjer
  • Windows
  • WordPress

Bedst bedømte artikler

1 SEO = søgemaskineoptimering SEO = Søgemaskineoptimering
5/5 (34)
2 Søgeordsanalyse Søgeordsanalyse
5/5 (28)
3 Tjen penge online, passiv indkomst og affiliate Tjen penge online
5/5 (25)
4 Tiny Rocket Lab Tiny Ranker til rank tracking og nye søgeord
5/5 (23)
5 Hvad er Elementor Page Builder til WordPress Hvad er Elementor?
5/5 (22)

Footer

Alt om SEO

  • Alt om Linkbuilding
  • Title og description er reklamen i Google
  • Indholdet på din hjemmeside har stor betydning for SEO
  • Indholdsoptimering og formatering har stor betydning for SEO
  • SEO tools
  • Content Marketing starter på din egen hjemmeside
  • Gratis links til dit website
  • Keywords = Nøgleord er underordnede

Nyhedsbrev

Få hemmelig tips og tricks

Når jeg finder nye spændende opdagelser i mine
mange test, får du det at vide som den første



Powered by MailChimp

Ved at klikke Ja tak! får du mit nyhedsbrev,
og accepterer samtidig min privatlivspolitik.
Jeg holder dine data sikkert og du kan til enhver tid framelde dig igen.

Alt om WordPress

  • MotoPress plugins og temaer
  • Gratis eller billig hjemmeside
  • Hvad er en Page Builder?
    • Hvad er Elementor?
  • WordPress Plugins
    • Link Whisper
    • Recipe Card Blocks
    • Metaslider
  • Gutenberg til WordPress
    • Sådan arbejder du med Gutenberg og Blok Editor
    • Skift mellem Klassisk Editor og Gutenberg Blok Editor
  • Envira billedgalleri og meget mere
  • Jeg bruger sider som kategorier
  • Webshop med WordPress og Woocommerce
    • WPBakery Page Builder (Visual Composer) – nemt design til WordPress
    • WooCommerce Product Layout
  • Accordian Menu – læg farver i din side menu
  • Autopost fra WordPress til Facebook, Twitter, Google+
  • Opdatering af WordPress
  • Hvad er WordPress?

Copyright © 2025 · Alt-om-Webdesign.dk - en del af Michael-Bredahl.dk - CVR: 2146 6107 -

  • Facebook
  • Google
  • Twitter
  • YouTube