• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Alt-om-Webdesign.dk

  • Online Marketing
    • SEO
      • Søgeordsanalyse
      • Alt om Linkbuilding
    • Annoncering
      • Google Ads
      • Facebook
      • Advanced Ads
    • Analytics
  • Affiliate
  • WordPress
    • MotoPress plugins og temaer
    • Hosting
    • Gutenberg – Block Editor
    • Temaer
    • Page Builder
    • Plugins
  • Tools
    • SocialPilot
    • Semrush
    • WP Rocket
  • Photoshop
    • Photoshop Elements
  • Blog
    • CRO Guide 2020
  • Om
    • Cookies
    • Privatliv
    • Copyright
    • Affiliate oplysninger
    • Gæsteblogger
    • Partnere
    • Kontakt
Alt-om-webdesign.dk / SEO / Indholdsoptimering og formatering har stor betydning for SEO

Indholdsoptimering og formatering har stor betydning for SEO

Det du skriver, har stor betydning for hvem du får til at besøge din hjemmeside, men hvordan du formaterer det, har stor betydning for hvor længe de bliver, og hvor meget de ser!

 

Og det har betydning for Google …

 

Jo længere tid du kan holde på dine brugere, og jo mere du kan engagere dem (få dem til at gøre noget), jo bedre indhold tror Google også du har.

Du kan fange brugeren, og få dem til at blive lidt længere, ved at gøre brug af ganske simple metoder, det ser vi på her.

Formatering af indhold til brugervenlighed og bedre placeringer
Formatering af indhold til brugervenlighed og bedre placeringer

 

I selve opbygningen af teksten, er det smart at starte med en spændende teaser, der fanger brugeren, så de ikke kan lade være med at læse videre.

Når du laver dit spændende indhold, er det samtidig vigtigt, at du husker på nogle helt simple ting, hele vejen igennem teksten.

Du kan læse en bog, hvor der er mange linjer lige efter hinanden, og det kan du også godt bruge når du skriver til hjemmesiden, men kun hvis det er hamrende interessant, og din besøgende virkelig er bidt af emnet.

Der er tendens til i dag, at det skal være nemme korte sætninger, hvor teksten deles pænt op, og gerne brydes af overskrifter og billeder.

Lad os lige starte med et eksempel, og så dykke ned i detaljerne bagefter 🙂

TL;DR!


Fangende overskrift i H1

Teaser tekst brugeren ikke kan lade være med at læse, f.eks. i Fed skrift eller Kursiv.

Statement, Call to action eller noget spændende i H2

Husk billeder i teksten

Introduktion som TL;DR

Kom med konklusionen med det samme, jeg gider ikke læse begrundelsen for dine udtalelser.

Konklusionens overskrift i H2

Dem der enten stiller spørgsmålstegn ved dine udtalelser, eller bare er nysgerrig (ikke har andet at bruge deres liv til 🙂 ) kan passende få alle de tekniske forklaringer.

Del det pænt op med overskrifter og under-overskrifter, små korte afsnit, så det ikke virker som en mur af bogstaver.

Ekstra overskrifter for hvert delemne i H2

Du kan bruge Fed skrift og/eller Kursiv til at fremhæve vigtige ord og termer i dokumentet.

  • Du kan bruge lister
  • Hvis du har noget du gerne vil fortælle
  • Noget der ikke er lange sætninger
  • Altså nærmere noget der skal remses op

Billeder

Husk billeder med passende filnavne og alt-tekst, gerne mange, og gør det for brugerens skyld.

Autoritet

Fortæl hvor du har hentet inspiration fra, kan dokumenter påstande (link ud), og fortæl hvem du er (link til Google+ profil).


Opbygningen bestemmer du selvfølgelig selv, det her er blot et forslag – og husk, at der er ingen regel uden undtagelse. Test det du laver, og Let the numbers do the talking 🙂

 

 

 

 

Det er blevet meget populært med noget blikfang inde i teksten, og gerne nogle henvisninger til andre spændende artikler, som jeg også gør det f.eks. her:

Årsagen er simpel, for vi vil gerne have den besøgende til at blive så længe som muligt, og når vi først har fået dem til at læse indledningen, og en del af teksten, kan det være de er ved at have fået nok, og så kan det være smart med en lille teaser mere, til en ny tekst, hvor vi forsøger at holde endnu længere på brugeren.

Samtidig har Google også en ide om, at sider med mere end en visning kan være bedre end hvis brugeren bouncer – altså kun ser en side – men ingen regel uden undtagelse. For det gælder ikke en opskriftssamling, her ved Google godt, at vi læser opskriften, laver mad og så lukker computeren.

Her kan det være et negativt tegn, hvis alle har mange sidevisninger, for så lokker vå åbenbart folket til at klikke på flere sider, blot for at få en lav bouncerate. Alt med måde!

Teknisk indholds-SEO, eller?

Der er rigtig mange der har overskrifter og formatering af indholdet med i den tekniske rapport, og det er lidt en overtagelse af indholdsanalysens grundlag.

I den tekniske rapport er det egentlig blot er et spørgsmål om det er muligt at lave overskrifter og de formateringer der ønskes, samt om det er benyttet.

Det er i indholdsanalysen at du skal have de gode råd, og vejledningen til hvordan og hvad der skal gøres for at optimere teksten.

Det er ikke altid det sker, men her vil jeg nøjes med at fokusere på hvad der skal kunne gøres, om det så er muligt, må være op til dig at finde ud af, og så få det fixet hos din webpusher.

 

 

 

 

Teksten skal opdeles i overskrifter

Overskrifter i tekster giver overskuelighed
Overskrifter i tekster giver overskuelighed

De fleste systemer (CMS) har indbygget mulighed for at lave teksterne i forskellige overskrifter (1 til 6), og dem bør du bruge.

Når du inddeler teksten i overskrifter, fortæller du samtidig brugeren, hvilke afsnit der hænger sammen, og hvad de handler om.

På den måde vil det være muligt, at kigge ned over teksten, og springe til lige præcis den del af teksten som brugeren synes er mest interessant.

Du kan sammenligne det med den brugsforvirring, der medfølger dit nyindkøbte isenkram, på 600 sider. Hvis ikke der var en indholdsfortegnelse, så du med det samme kunne bladre ind til Dansk sprog, ville du blot smide den ud med det samme. Hvilket ganske mange sikkert gør alligevel.

Vi er forskellige brugere, og nogle gider bare ikke læse det hele, vi elsker overskrifter, og stopper kun op ved de afsnit der har emner, som vi synes er rigtig interessante.

Den første overskrift kommer ofte fra systemet, der viser den title eller det emne du har angivet for indlægget eller siden. Den bør være H1, og der bør kun være en H1, det er hele sidens tema, der beskrives her.

Der bør være tilpas mange overskrifter til de forskellige dele af dokumentet, som beskriver hvad det efterfølgende afsnit handler om. Her bruges H2.

Nogle gange vil det også være passende, at inddele teksten i H3 overskriften, men pas på, for nu er du ude hvor det også kan blive for uoverskueligt 🙂

Overskrifterne har en vis rankingfaktor, fordi de ord der bruges er fremhævet, og dermed springer i øjnene på en anden måde end den helt almindelige tekst.

Dog er der ikke nogen fordel i at fylde for mange søgeord i overskrifterne, hold dem korte og præcise, du skal skrive for brugerens skyld.

 

 

 

 

Hav styr på indholdet og tekstopbygningen

Selve tekster har selvfølgelig en betydning, da det er noget af det Google bl.a. kigger på, når siden skal vurderes. Her er det vigtigt, at du får de rigtige søgeord med fra søgeordsanalysen.

Der snakkes rigtig meget i dag om, at Google bruger semantisk søgning, og at det derfor ikke er vigtigt at gå efter bestemte søgeord eller sætninger, og det kan der være noget om.

Men derfor bliver du jo alligevel nødt til at bruge nogle ord, for at beskrive det emne du skriver om. Og her er det altså vigtigt, at du holder dig til emnet.

Der kan være situationer, hvor det ikke betyder så meget om du bruger det ene eller det andet ord, hvis de er synonymer, det kan Google godt gennemskue, men derfor skal du jo alligevel have en ide om hvor meget du skal uddybe emnet.

Netop søgeordsanalysen går ud på, at få afdækket dels hvilke emner der er mest potentiale i at skrive om, men også for at finde de søgninger der er interessante inden for hvert emne. Dermed kan du stå med en liste af overskrifter til din nye tekst, og så er der fri skrivning inden for hvert afsnit.

Tekstopbygningen

Selve opbygningen af teksten kommer selvfølgelig helt an på hvem du er, og hvordan du skriver. Men med de råd jeg allerede har været inde på, kan vi lige opsummere, at jeg mener teksten skal fremstå indbydende, opdelt i passende små afsnit, så du er forberedt på mobilbrugere.

Teksten skal ikke være opdelt som i bøger, for det bliver for kompakt. Opdel teksten i mindre bidder, men undgå de helt små korte sætninger, det er pisse irriterende!

Ellers er det er lidt lige som i en bog, hvor du øverst på siden har kapitlets overskrift, og derefter teksten, gerne med opdeling i flere “under” overskrifter, som nævnt før.

På den måde gøres teksten mere læselig, hvilket er ret vigtigt, når vi snakker læsning på skærm, og især når det er til mange forskellige enheder, der viser teksten i forskellige bredden, og på forskellige måder.

Selvom du kan se i din Google Analytics tracking, at der ikke er mange mobile brugere på din hjemmeside nu, så kommer det, ingen tvivl om det. Og hvis du allerede har mange mobilbrugere, så er det blot endnu mere vigtigt.

 

 

 

 

Hvad er TL;DR?

Det står for Too Long; Didn’t Read – altså ordmur – jeg gad ikke læse det

I begyndelsen var det populært at bruge som svar på alt for lange mails, for at provokere afsenderen til at sende en ny, meget kortere og kun konklusionen.

I dag bruger flere og flere at lave en TL;DR i starten, det jeg kalder konklusionen, for at tilfredsstille dem der har travlt, eller måske godt ved hvad det drejer sig om, men bare lige skal have din konklusion på emnet.

Det kan du f.eks. finde et godt eksempel på i Andrew Lolks indlæg om 26 avancerede Google Ads fejl webshops begår, hvor det er lavet som en pdf du kan downloade, fordi det nærmest er en artikel for sig selv.

Jeg bruger for det meste blot et lille afsnit, der forklarer konklusionen, og derefter kan jeg uddube emnet i resten af artiklen.

Jeg tror det var i 2003 jeg første gang sådan rigtig begyndte at anbefale den struktur jeg har beskrevet i denne artikel, for inden da var tendensen bare korte artikler på 2-300 ord der kun lige forklarede hvad et emne var, og ikke uddybede hvordan eller hvorfor.

Og 2-300 ord kan sagtens overskues, især da der heller ikke var ret meget mobiltrafik dengang.

I 2003 var Google begyndt at røre på sig med at bekæmpe webspam, og jeg var begyndt at lave guider online, så der var en vis logik i at  lave opbygningen på den måde, når artiklerne begyndte at blive længere, og folk stadig var på modem.

I dag skal du tænke på, at en del er på langsomt mobilt bredbånd!

 

 

 

 

Myten om SEO tekster

Der er ikke noget der hedder SEO tekster, lad mig bare slå det fast igen, for alle tekster ER SEO tekster 🙂

Alle de tekster du laver, har en værdi for din hjemmesides mulighed for at få placeringer i f.eks. Google, og derfor er alle tekster også SEO tekster.

Men igen så skal du jo lave teksten for brugerens skyld, så derfor bør der ikke fokuseres på regler som minimum 300 ord, søgeordstæthed på under 2%, søgeord i overskrifter og i første afsnit og den slags – glem det, omgående!

Når du skriver for brugeren, kommer det helt naturligt. Emnet afspejles i overskriften, title og description, samt i indholdet.

Det bliver en naturlig tekst, og har de rigtige elementer og ord de rigtige steder, helt automatisk.

Der kan til nød være noget der hedder SEO optimerede tekster, og det har du guiden til lige her 🙂

Selv de tekster du evt. måtte lave til diverse artikler, til link building, skal du ikke tænke på som SEO tekster, for de skal designes nøjagtig lige som dit bedste indhold, ellers har de ingen værdi.

Fremhæv vigtige ord og vendinger

Du kan bruge Fed skrift og/eller Kursiv samt understegning til at fremhæve vigtige ord og termer i dokumentet. Du kan endda bruge gennemstregning, hvis du har lyst!

Fed skrift giver opmærksomhed, så det har en effekt, lige som kursiv tekst, og understreget tekst, men det er ikke sikkert det er kønt!

Men det faktum, at du fremhæver noget, er et signal til Google om, at den her tekst er særlig vigtig for brugeren, og er en af de mange ranking parametre Google bruger.

Efter min mening nok en af de mindre værdigivende, men den er der, så hvis du kan lave noget smart uden det er grimt, har det altså betydning.

 

 

 

 

Opstil evt. i lister

Du kan med fordel opstille udsagn i punktopstillinger, På den måde kan du nogle gange slippe afsted med at dine søgeorssætninger bliver nævnt flere gange på en naturlig måde. Og evt. twistet så du får flere versioner af vendingen med.

Det skal selvfølgelig laves så det stadig ser ud som om det er for brugeren skyld, og må bestemt ikke være åbnelyst keyword stuffing, altså at du bruger samme vending mange gange, med få ændringer.

  • SEO der virker
  • SEO på tekst
  • SEO på billeder
  • Osv.

Her går jeg tæt på det der kan være “farligt”, sådan lidt brugtvognsforhandler agtigt, men det virker. Og der er ikke rigtig nogen der kan komme med eksempler på nogen der er straffet for det, andet end det kan komme ind under tyndt indhold.

Så længe der er været noget godt indhold sammen med listen, er der ikke noget at være bekymret for..

En liste alene, er tyndt indhold, ingen tvivl om det, og det kan algoritmen komme til at udelade fra indeksering. Men sider med indhold, kan sagtens have lister.

Undgå overdrivelse!

Mange steder kan du måske få råd om, at du helt skal undgå at lave lister, fordi Google ikke længere gider indeksere de sider hvor der kun er en lang liste med forskellige ord og sætninger.

Og der er også noget der tyder på, at Google nedprioriterer værdien af indholdet i lister, netop fordi det er en nem måde at lave keyword stuffing, uden det ser grimt eller spammy ud.

Men igen ingen regel uden undtagelse, og selv om det er spammy, så virker det. Tag f.eks. Momondo, de har udskiftet nogle af deres mange lister med tiles af billeder, hvor teksten ikke er andet end “fly til storby” – bliver de ikke straffet for det, så kan du sagtens lave en lille liste eller to.

Men nu er det jo ikke en opfordring til at gå den vej, for er det brugervenligt det du laver?

Dét er det store spørgsmål, og det som du i virkeligheden skal svare på er:

Er du stolt af det du har lavet? Og kan du stå inde for det? 🙂

Husk billeder, og alt-tekst

Et billede siger mere end tusinde ord – er der nogle der siger. Men for mig går det lige så meget på at bryde dokumentet op, så det bliver mere indbydende for brugeren.

Du kan få sider til at ranke, ved (næsten) udelukkende at have billeder på siden, så det er en ret kraftfuld parameter.

Samtidig har Google (tror vi) også en ide om, at hvis der er et billede i en artikel, er det ikke kun lavet for nogle links skyld, men for brugerens skyld. Og er der flere billeder, er teksten mere værd.

Men det er selvfølgelig udokumenterede spekulationer, så vi må holde os til de undersøgelser der hævder, at det er nemmere at få gode placeringer med artikler der har flere billeder.

Billeder og billedstørrelse

Hvis du har store flotte billeder, så læg dem ind som sådan, og brug WordPress funktion med at vise mindre udgaver, når du indsætter dem.

Det store billede vil Google gerne have med i sin billedsøgning, så det er med til at give værdi til din side. Og teksten omkring billedet, er med til at bestemme hvilke søgninger billedet skal vises i, og hvilken tekst der skal vises sammen med billedsøgningen.

Husk at billedet skal vises i den størrelse der er angivet på hjemmesiden, ikke skaleret ned, for så fylder det stadig meget. Derfor er WordPress lidt genialt, med valgmulighed for flere størrelser – brug det!

Alt-tekst og billedtekst

Du kan angive en alt-tekst til billedet, og denne er en ranking faktor til bedre placeringer i Google.

Der er også mulighed for en title tekst til billedet, men det er blot mouse-over, og har ingen værdi for SEO. Du kan med fordel blot bruge det samme som alt-teksten, så der vises en tekst hvis du peger på billedet med musen.

Det er også en god ide at bruge billedtekst, der viser en beskrivelse under billedet, og kan beskrive hvad der vises på billedet. På den måde får du en lovlig undskyldning til at puste emnet lidt mere op.

Her må der komme en lille advarsel! Google arbejdet ihærdigt på at kunne se hvad der reelt er på billederne, så du skal til en vis grad være ærlig.

Alt-teksten her er det vigtigste, for det er den der kan få siden til at ranke bedre på de de søgninger som alt-teksten beskriver.

Filnavne

Der er en minimal værdi i at filnavnet indeholder de søgeord som du gerne vil findes på. Det er vigtigt at filnavnet er sigende, og giver en ide om billedets indhold, da det er noget af det der vises i en Google billedsøgning!

Har du nu lavet hundredevis af billeder med IMG00023, så skal du ikke hovedkulds kaste dig ud i at ændre det, for det er spild af tid. Men fremadrettet bør du lave nogle passende filnavne.

Der er selvfølgelig undtagelsen, hvis du er rigtig god til at ranke på billeder, så kan det være en fordel at uploade nye udgave, der er optimerede.

Men pas på med at slette noget, for så får du en masse 404 fejl i din Google Search Console, og det vil du gerne undgå. Så hellere have to versioner. I hvert fald i en periode.

Brug CDN

CDN står for Content Delivery Network, og er en metode til at levere indhold som ikke ligger på din egen server. Det er en metode til at få vist indholdet hurtigere, og det er genialt til billeder, der ofte bliver rimeligt store, så det belaster din server.

Med CDN har du to servere der arbejder for dig samtidig, den ene (din egen) arbejder med dokumentet, mens den anden leverer filerne.

Billeder – opsummering

Det du skal huske med billeder er altså

  • Stort originalbillede
  • Undgå skalering, vis billedet i den valgte størrelse
  • Filnavn indeholder gode søgeord, gerne en kort sætning
  • Alt-teksten er det vigtigste
  • Gerne billedtekst/forklaring neden under billedet
  • Lad være med at lyve, Google arbejder på billedgenkendelse
  • Brug gerne CDN

Fortæl hvem der gjorde det

Google arbejder med autoritet, så det er vigtigt du fortæller hvem der har lavet artiklen.

Hvis du som forfatter har en Google+ profil, og skriver flere forskellige steder, kan du som forfatter få en autoritet enden for flere bestemte emner.

Jo mere du har uddybet et emne i dine artikler, jo større autoritet har du.

Når du så laver nyt indhold, vil din autoritet smitte af på artiklen. Især hvis den tilhører samme emne som alt det andet du har lavet.

Nu bruger Google ikke kun Google+, men også forfatter indikationer fra alle de kilder der indekseres. Så længe du kan knytte alt dit arbejde sammen, har det en fælles værdi.

Google arbejdede på et tidspunkt med noget der hed Authorship og AuthorRank, hvor Authorship den del der kunne få et billede af forfatteren til at dukke op i venstre del af søgeresultetet. Det er dødt, det blev misbrugt, og var ulige fordelt.

AuthorRank bruges stadig, og er ideen om, at artikler hvor Google kender forfatteren, kan komme til at ranke bedre end de ukendtes artikler!

Link ud til kilder

Det er helt ok at linke ud af huset, det bør du faktisk gøre, og især hvis du kan henvise til eksterne kilder der har beskrevet det du påstår, og måske ligefrem dokumenterer det.

Det er en myte, at du ikke må linke ud, du mister ikke noget værdi af det, og så længe det er relevant, er det ok.

Hvis du f.eks. påstår noget, og Wikipedia har en nogenlunde troværdig forklaring på det, så kan det faktisk hjælpe dig, hvis du linker til det troværdige indhold.

På samme måde kan du hugge låne indhold fra andre, og linke til dem, så du får lidt kredit for deres udtalelser.

Det hedder syndikering. Du skal selvfølgelig ikke låne hele teksten, for så har du stjålet den, og billeder er som regel forbudt at låne, også selv om du henviser til kilden. Det skal stå der, eller du skal spørge først..

rel = nofollow

Der er blot en lille detalje du skal være opmærksom på, når du linker til andre. Du skal overveje om du har gjort det af egen fri vilje.

Hvis du gør det, for at henvise til autoriteten bag en udtalelse, eller for at give kredit til en du stoler på, skal du ikke gøre noget ekstra.

Hvis du linker til en side for at tjene penge på det, altså med en skjult dagsorden, skal der rel=nofollow på linket, der fortæller Google at det er et urent link, så der ikke videreføres link juice den vej.

Alle reklamer på din hjemmeside bør have nofollow, og de link du laver hvor det er affiliate links, skal der også være nofollow.

Der er ikke noget der hedder dofollow.

Nofollow bruges til at indikere over for Google, at det er et “kunstigt” link, og ikke noget der egentlig har noget med artiklen og troværdigheden at gøre.

De kilder du henviser til, stoler du på, og vil gerne have at Google giver dig noget respekt for at henvise til dem, så de skal naturligvis ikke have nofollow!

Kommentarer og nem deling

Der er en hel videnskab i at få delt indholdet på sociale medier, og få en masse gode kommentarer, eller omvendt.

Det er i genren engagement, men skal tænkes ind allerede når du laver indholdet.

Hvis du tillader kommentarer, skal du være påpasselig med spam kommentarer, som regel engelske, der ikke lyder særligt godt på en dansk side.

Du skal også sørge for at følge op på kommentarer, så hvis du ikke har tid til det, bør du ikke have et kommentarfelt, eller opfordre til at skrive til dig 🙂

I dag er der mange forskellige muligheder for de der sociale knapper, og selvfølgelig kan det være en godide at have dem – er de der ikke, får du i hvert fald ingen delinger!

Det er ofte blot et plugin, og når det er der, kører det automatisk. Hvis der ikke er andre der deler dit indhold, har du i hvert fald en nem løsning til selv at få det delt – men hov, hvad med UTM-tracking!

Faktisk kan de sociale knapper være lidt af en belastning, da du blot får delt siden, uden du kan registrere noget som helst. Men det er et Analytics problem 🙂

Nu har du lært hvordan indholdet på din hjemmesides kan gøres lidt mere skarpt, så det både hjælper på brugervenligheden, men også giver bedre placeringer, fordi du bliver bedre til at fortælle Google hvad siden egentlig handler om.

Er der nogle ting du gør anderledes?

Giv gerne en kommentar, det kan være jeg kan lære noget også, tak 🙂

Du må også meget gerne give artiklen en High Five

[mr_rating_form]

…

Hav en fortsat fantastisk god dag

Michael Bredahl

 

 

 

 

Flere artikler om SEO

SEO = Søgemaskineoptimering

SEO = Søgemaskineoptimering

Du har lavet noget genialt indhold, bedre end alle andre, men hvem skal se det? For at blive synlig på Google, skal du have styr på det der SEO.

Alt om Linkbuilding

Alt om Linkbuilding

Hvad er linkbuilding Linkbuilding er en metode til at skaffe flere links til min hjemmeside, for at få bedre placeringer i Google søgninger. Vi ved at links har en væsentlig indflydelse i Googles algoritme, til at ranke hjemmesider, så det gælder om at have så mange gode links som muligt.
Title og description er reklamen i Google

Title og description er reklamen i Google

Det første du ser i Google søgningen, er den blå tekst, som samtidig er et link. Det er titlen, der med sin call-to-action skal lokke dig til at klikke på den.
Indholdet på din hjemmeside har stor betydning for SEO

Indholdet på din hjemmeside har stor betydning for SEO

En gang var der nogle der sagde at "Conten is King" - og blev overhalet af black hat SEO folk, der lavede alle mulige mærkelige tricks, for at deres sider skulle ligge i toppen. I dag fejrer vi, at Content er endnu mere værd end før, og de andre græd...
Indholdsoptimering og formatering har stor betydning for SEO

Indholdsoptimering og formatering har stor betydning for SEO

Det du skriver, har stor betydning for hvem du får til at besøge din hjemmeside, men hvordan du formaterer det, har stor betydning for hvor længe de bliver, og hvor meget de ser!
SEO tools

SEO tools

Jeg har brugt mange forskellige værktøjer til mine SEO projekter. Jeg vil gerne dele mine erfaringer med dig, det kan jo være du kan bruge noget af det.

Content Marketing starter på din egen hjemmeside

Der er mange parametre involveret, når Google rangerer en side, kaldet Page Rank. Alt hvad der skal til, kaldes SEO.
Gratis links til dit website

Gratis links til dit website

Det er vigtigt at have mange links til sin hjemmeside, fordi det giver bedre placeringer i Google, i de søgninger du gerne vil være synlig på - Et link er en stemme på din hjemmeside.

Keywords = Nøgleord er underordnede

Det har tidligere været god skik at medtage nøgleord på sit website, Mange nøgleord. Det er blevet misbrugt, så nu ignorere Google keywords feltet. Men brug det alligevel. Hvorfor?

Giv mig en kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

Kategorier

  • Adobe Photoshop
  • Adobe Photoshop Elements
  • Facebook
  • Google Ads
  • Google Analytics
  • Joomla!
  • Kurser
  • Social Media
  • Søgemaskineoptimering
  • Søgeordsanalyse
  • Temaer
  • Tjen penge online
  • Værktøjer
  • Windows
  • WordPress

Footer

Alt om SEO

  • Alt om Linkbuilding
  • Title og description er reklamen i Google
  • Indholdet på din hjemmeside har stor betydning for SEO
  • Indholdsoptimering og formatering har stor betydning for SEO
  • SEO tools
  • Content Marketing starter på din egen hjemmeside
  • Gratis links til dit website
  • Keywords = Nøgleord er underordnede

Nyhedsbrev

Få hemmelig tips og tricks

Når jeg finder nye spændende opdagelser i mine
mange test, får du det at vide som den første



Powered by MailChimp

Ved at klikke Ja tak! får du mit nyhedsbrev,
og accepterer samtidig min privatlivspolitik.
Jeg holder dine data sikkert og du kan til enhver tid framelde dig igen.

Alt om WordPress

  • MotoPress plugins og temaer
  • Gratis eller billig hjemmeside
  • Hvad er en Page Builder?
    • Hvad er Elementor?
  • WordPress Plugins
    • Link Whisper
    • Recipe Card Blocks
    • Metaslider
  • Gutenberg til WordPress
    • Sådan arbejder du med Gutenberg og Blok Editor
    • Skift mellem Klassisk Editor og Gutenberg Blok Editor
  • Envira billedgalleri og meget mere
  • Jeg bruger sider som kategorier
  • Webshop med WordPress og Woocommerce
    • WPBakery Page Builder (Visual Composer) – nemt design til WordPress
    • WooCommerce Product Layout
  • Accordian Menu – læg farver i din side menu
  • Autopost fra WordPress til Facebook, Twitter, Google+
  • Opdatering af WordPress
  • Hvad er WordPress?

Copyright © 2025 · Alt-om-Webdesign.dk - en del af Michael-Bredahl.dk - CVR: 2146 6107 -

  • Facebook
  • Google
  • Twitter
  • YouTube