Joomla bruger inkluderede sider, og holder styr på indholdet, ved at oprette ekstra parametre i URL’en. De ekstra parametre er ikke særlig venlige, hverken for mennesker eller søgemaskiner. Normalt vil en artikel måske vises som:
https://alt-om-webdesign.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=5&Itemid=2
Det ser ikke godt ud, og fortæller ikke noget om siden. Hvis der i stedet står noget der passer til siden, kan søgemaskinerne bruge det til at indeksere siden bedre, og dine søgeord optræder oftere!
Det er vigtigt du gør det tidligt i processen. Hvis du først har oprettet webstedet, og lavet en del som Google har indekseret, er det et helvede at få de SEO-optimerede sider ind i Google i stedet for. Det kan tage op til en måned eller mere, og hvis du har lavet links til sider med den gamle opbygning, risikerer du en masse fejl 404 (Siden kunne ikke findes!). Gør det, før du fortryder du ikke har gjort det!
SEO på URLer til Joomla!
- Login på dit websteds backend
- Vælg menuen Websted, Konfiguration
For punktet Websted kan du i højre side vælge indstillinger til SEO
- Opret/omdøb .htaccess
- Sæt markering i Søgemaskinevenlige internetadresser
- Sæt markering i Brug Apache mod_rewrite
- Sæt markering i Tilføj suffiks til URLer
- Klik på Gem
- Test det på en ny fane
- Gik det galt? Slå det fra igen, og prøv igen!
BEMÆRK! Hvis du ikke har gemt ftp-oplysningerne, kan du risikere at du skal du udfylde dem øverst på siden hver gang du vil lave ændringer.
Hvad gør de der SEO indstillinger
Standard Joomla URL: http://softguide.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=5
Søgemaskinevenlige internetadresser: https://alt-om-webdesign.dk/joomla/seo-indstillingerne/
Det er lidt mere brugervenligt end originalopsætningen, men det virker det som om det er undermapper der henvises til, så joomla-overview er en sektion, og whats-new-in-1-5 er en kategori.
Tilføj suffiks til URLer: https://alt-om-webdesign.dk/joomla/seo-indstillingerne/
Nu er det til at se det er en side, i en kategori. Men hvad laver index.php så? Det virker stadig lidt rodet.
Brug Apache mod_rewrite: https://alt-om-webdesign.dk/joomla/seo-indstillingerne/
Det var straks bedre, nu er det SEO-venligt. Ved henvisninger til siden får brugeren en ide om hvad det er (hvis de lægger mærke til URL), og søgemaskinerne får lidt ekstra Google-juice at arbejde med.
De to første gør det lidt venligere, men de fortæller ikke noget om hvad vi kan forvente at se, ved at klikke os ind på siden. Når du bruger mod_rewrite, omskrives URL-adressen inden der laves opslag i databasen. Det kræver dog at du først omdøber htaccess.txt til .htaccess på serveren som nævnt tidligere.
Skriv et svar