• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Alt-om-Webdesign.dk

  • Online Marketing
    • SEO
      • Søgeordsanalyse
      • Alt om Linkbuilding
    • Annoncering
      • Google Ads
      • Facebook
      • Advanced Ads
    • Analytics
  • Affiliate
  • WordPress
    • TranslatePress oversættelser
    • MotoPress plugins og temaer
    • Hosting
    • Gutenberg – Block Editor
    • Temaer
    • Page Builder
    • Plugins
  • Tools
    • SocialPilot
    • Semrush
    • WP Rocket
  • Photoshop
    • Photoshop Elements
  • Blog
    • CRO Guide 2020
  • Om
    • Cookies
    • Privatliv
    • Copyright
    • Affiliate oplysninger
    • Gæsteblogger
    • Partnere
    • Kontakt
Alt-om-webdesign.dk / WordPress / Gutenberg / Arbejde med Blok Editor

Sådan arbejder du med Gutenberg og Blok Editor

Med WordPress 5 blev Gutenberg introduceret til at være en ny måde at arbejde med indhold i WordPress. Hvis du ikke har hørt om Gutenberg, kan du læse min artikel om Gutenberg og Blok editor.

  • Hvad er Gutenberg
  • Sådan arbejder du med Blok editor
  • Skift til Klassisk editor, hvis der er fejl i Gutenberg

Her vil vi kigge på, hvordan du arbejder med Blok-editor, der er WordPress nye avancerede skrivemaskine.

Når du skal i gang med Blok Editor, kan der være mange forvirrende små ting der driller.

Den ultimative guide til blok editor

Gutenberg er fremtiden, så lad være med bare at installere og skifte til Klassisk Editor, bare fordi du er doven. Der skal være en forbandet god grund til, ikke at gå i gang med Gutenberg med det samme!


Snup en tudekiks, og lær at bruge Gutenberg 🙂

— Michael Bredahl

Her får du alle de grundlæggende funktioner serveret og forklaret, så selv bedstemor kan være med.

Hvis du vil lege lidt med Gutenbergs Blok Editor, uden du kan gøre skade (på din egen hjemmeside i hvert fald) har WordPress Gutenberg teamet lavet en demoside du kan lege med:

https://wordpress.org/gutenberg/

 

I gang med Blok Editor

Når du laver et nyt Indlæg, eller en ny Side, får du et nyt layout til skrivemaskinen, som du lige skal vænne dig til.

Alting bliver lavet som blokke, der nemt kan arbejdes med, og flyttes rundt.

Gutenberg har introduceret Blok Editor
Gutenberg har introduceret Blok Editor

Når du peger på en blok, dukker der nogle gange ekstra muligheder frem.

Blok Editor - peg på en blok
Peg på en blok for at få flere muligheder frem

Du skriver teksten som normalt, og når du laver linjeskift, får du helt automatisk en ny blok, der som standard er afsnit, men kan ændres på plusset i siden af blokken.

Blok Editor - skriv i afsnits blok
Skriv i afsnitsblokken, og lav linjeskift når du er færdig

Når du peger i en blok hvor du har skrevet noget tekst, får du en værktøjslinje frem, afhængig af hvilken type blok det er – det kommer vi lige tilbage til.

Afsnits blokken har sin egen værktøjslinje med ikoner
Installerede plugins kan også vise sine ikoner her!

Lad os lige tage et blik på højre side. Her er der to faner næsten øverst i panelet, hvor du kan se egenskaberne for dokumentet, og for den blok du har markøren stående i (altså den blok du har klikket på).

Blok panelet til afsnitsblokken
Blok Editor – Blok panelet til afsnitsblokken

Dvs. at nogle ændringer til blokken kan du lave fra værktøjslinjen, mens andre ændringer kan tilpasses i panelet. Det skal nok give problemer, med at huske hvor de forskellige ting ligger henne 🙂

Nu er du klar, tror jeg, så lad os gå lidt mere i dybden, og se på de forskellige blokke, og hvad de kan …

Sidens titel – titelblokken

Noget af det første du skal lave, er overskrifter. Den øverste overskrift er lidt speciel, for det er sidens titel.

Sidens titel er normalt den de fleste temaer bruger som overskrift på siden, og formaterer den med en Overskrift 1 (H1).

Det er også den tekst, der giver Google en ide om, hvad siden indeholder, og hvis du ikke bruger et SEO plugin, bruges denne tekst i stedet for title-tag i Google søgninger, det er den blå tekst der fanger opmærksomheden i Google søgninger, så det er ret vigtigt. Men brug nu bare et SEO plugin, som f.eks. Yoast SEO til WordPress, så kan du selv definere det 🙂

Når du har gemt som kladde første gang, får du vist det permanente link (Permalink) over sidens titel, når du klikker i titel-blokken.

Titelblokken i Blok Editor
Titelblokken i Blok Editor

Permalink – URL’en

Du kan rette det permanente link, det der er selve sidens URL, ved at klikke i Titel blokken, og herefter knappen Rediger til højre i Permalink linjen.

Du kan redigere den permanente adresse (URL'en) til artiklen
Du kan redigere den permanente adresse (URL’en) til artiklen

Du kan kun rette denne artikels permalink, ikke domænet eller evt. kategorier/undersiders permalink.

Det er altid en god ide, at sørge for en kort URL struktur, så væk med alle fyldord (god, ny, 7 tips til, osv.). Brug bindestreger (-) mellem de enkelte ord, hvis der skal være flere, undlad at bruge underscore (_).

Sørg for at lave en passende URL inden du udgiver, for når først Google har opdaget siden, bør URL’en ikke ændres, medmindre du husker 301 Redirects!

Blokken overskrift

Blokken overskrift bruges til at formatere et afsnit som en overskrift, og bruges som regel kun på et eller enkelte ord.

Der er dog ingen regel uden undtagelse, og du bestemmer selv, hvor lange dine overskrifter skal være.

Blokken overskrift

Hvis du er i et afsnit, kan du pege på afsnitsikonet i værktøjslinjen (når du peger med musen i afsnittet)

Nu skifter ikonet til Skift blok

Peg på afsnitssymbol og få Skift bloktype frem
Peg på afsnitssymbol og få Skift bloktype frem

Når du klikker på Skift bloktype, kan du vælge mellem alle de forskellige bloktyper der er, med mindre du har skrevet noget tekst, så kan du kun vælge mellem dem, der kan bruges til tekst.

Blokken afsnit - Transformer til
Blokken afsnit – Transformer til
  • Klik nu på ikonet Overskrift

Nu skifter værktøjslinjen til Overskrift, og du kan vælge mellem de muligheder der er, når du bruger blokken Overskrift

Blokken overskrift - Værktøjslinjen
Blokken overskrift – Værktøjslinjen
Blokken overskrift - Skift bloktype

Skift bloktype: Dette ikon skifter hele tiden, og har et udsende for hver bloktype. Til at starte med, kan du se hvilken bloktype du arbejder med, men når du peger på ikonet, skifter det til Skift bloktype.

Når du arbejder med blokken Overskrift, kan du kun skifte til tre andre bloktyper (som standard).

Skift bloktype muligheder
Skift bloktype muligheder

Ikoner i værktøjslinjen Overskrift

Blokken overskrift - H2 til H4

H2 til H4: du kan umiddelbart skifte til en af de foreslåede overskriftstyper, H1 er brugt til titlens overskrift, og reserveres som sådan til det.

Hvis du vil bruge H5 og H6, kan du kigge i panelet til højre, og når du er i blokken overskrift, vises, under fanen blok, Overskrift-indstillinger.

Blokken overskrift - Panelet, Overskrift indstillinger
Panelet, Overskrift indstillinger

Her kan du også se, at du kan få lov til at bruge H1 andre steder i teksten, end i titlen, hvis du absolut vil det.

Der er også mulighed for at bruge tekst-justering, så du kan bestemme om din overskrift skal være til venstre, som normalt, i midten eller til højre på siden.

Fed skrift

Fed skrift (Bold): den markerede tekst bliver med fed skrift, eller får fjernet fed skrift. Fuldstændig lige som i et tekstbehandlingsprogram som f.eks. Word.

Lige som i Word, kan du bruge en genvejstast, men husk det er på engelsk her, så det er Ctrl+B for Bold, ikke F for Fed!

Kursiv skrift

Kursiv (Italic): den markerede tekst bliver kursiv, eller får fjernet kursiv. Det hedder italic på engelsk, og derfor er genvejstasten Ctrl+I.

Ikonet Link

Link: Du kan oprette et link på den markerede tekst. Genvejstast: Ctrl+K.

 
Vaerktoejslinjen ikonet gennemstreg

Gennemstreg: den markerede tekst bliver gennemstreget. Genvejstast: Shift+Alt+D

 

Værktøjslinjen - Flere muligheder

Flere muligheder: til hver blok er der ikonet Flere muligheder, der åbner for fælles funktioner for alle blokke. Enkelte blokke er lidt specielle, men for det meste er det de samme funktioner.

Blokken Overskrift - Flere muligheder
Skjul og vis blokindstillinger

Skjul blokindstillinger: her skjules panelet til højre. Når det er skjult, hedder punktet Vis blokindstillinger. Genvejstast er Ctrl+Shift+,

Flere muligheder - Duplikér

Dupliker: opretter en ny blok med en kopi af det indhold som den du er i. Genvejstast er Ctrl+Shift+D

Flere muligheder - Indsæt før

Indsæt før: du kan indsætte en blok før den blok du er i. Genvejstast er Ctrl+Alt+T

Flere muligheder - Indsæt efter

Indsæt efter: du kan indsætte en ny blok efter den blok du er i. Genvejstast er Ctrl+Alt+Y

Flere muligheder - Rediger som HTML eller visuelt

Rediger som HTML: skifter blokken fra at vise resultatet, til at vise den HTML kode der evt er bag.

I Blok editor er der en validering af koden, så det er i øjeblikket stort set umuligt at lave noget HTML kode, uden blokken bliver “ugyldig”, men ideen er smart.

Når du ser blokkens indhold som kode, hedder punktet nu Rediger visuelt i Flere muligheder menuen.

Flere muligheder tilføj til genbrugelige blokke

Tilføj til genbrugelige blokke: en af grupperne i oversigten over blokke, hedder Genbrugelige blokke.

Her kan du gemme blokke, som du gerne vil bruge andre steder i samme artikel, eller i andre artikler. Det fornemme er, at hvis du retter i en genbrugelig blok et sted, gælder rettelserne alle de steder hvor blokken er brugt.

Flere muligheder - Fjern blok

Fjern blok: fjerne / sletter blokken. Genvejstast: Shift+Alt+Z

Ikonerne skifter, fra blok til blok

Som nævnt, er der nogle punkter, der ikke passer til bestemte blokke, men derudover er der variationer fra den ene WordPress installation til den anden.

F.eks. har jeg her på alt-om-webdesign.dk ikke gennemstreg, jeg har fjern formatering! Det kan jeg godt undre mig lidt over.

Jeg har endnu ikke fundet ud af hvorfor, så hvis du ved det, så skriv det lige i kommentaren, tak 🙂

De forskellige plug-in du installerer, kan også finde på at lægge ikoner i de forskellige værktøjslinjer, men det er da til at forklare, hvorfor det sker.

Hvorfor overskrifter?

Når du har arbejdet med tekster i et stykke tid, finder du hurtigt ud af, at det er en god ide, at dele teksten op i overskrifter, fordi den dermed bliver mere overskueligt at læse, og brugeren kan hoppe hen til det kapitel af teksten, som de finder mest interessant.

Når du laver hjemmesider i WordPress, er der 6 standardoverskrifter, fra Overskrift 1 (H1) til Overskrift 6 (H6).

H1 er allerede brugt til sidens titel, så den bør du ikke bruge igen. Der er dog ikke nogen “straf” forbundet med at du bruger H1 flere gange, eller ikke kan finde ud af at bruge dine overskrifter hierakisk, men der er en gevinst i at bruge overskrifter, i forhold til bedre placeringer i Google.

Når du bruger overskrifter på “den rigtige” måde, kan Google nemmere tematisere din tekst, og dele af teksten. På den måde vil Google nemmere kunne placere din side i forhold til de søgninger der er på emnet.

Men lad nu være med at gå i selvsving, og bruge alt for lang tid på at spekulere på hvordan det skal opbygges, for det er altså en af de mindre parametre, af de flere hundrede der har betydning for din sides placering i Google søgninger!

Blokken Afsnit

En af de blokke du kommer til at arbejde allermest med, er blokken Afsnit.

Den er nemlig til al den tekst du skriver på alle dine sider, som skal formateres helt almindeligt.

Blokken Afsnit
Blokken Afsnit

Umiddelbart skriver du bare i blokken, og laver tegnsætning samt linjeskift som normalt.

For hvert linjeskift, oprettes der en ny blok med Afsnit, så du vil sikkert ikke lægge mærke til det, når du bare skriver i WordPress som normalt.

Jeg vil selvfølgelig godt opfordre til, at du skriver din tekst i en tekstbehandler, notesblokken, Notepad++, Word eller et andet foretrukket dokumenthåndteringsprogram.

Hvis der ikke er forbindelse til serveren, kan teksten ikke gemmes, og selvom der er mulighed for at gemme en lokalt cachet kopi, skal det lige passe, at det går galt den dag du har skrevet den mest geniale tekst nogen sinde.

Det er lidt i stil med, altid at have en backup af alt det du laver.

Når teksten er skrevet i en tekstbehandler, kan du markere, og indsætte i en afsnitsblok i WordPress. Herefter indsættes teksten, og på mirakuløs vis, opretter WordPress selv de blokke der er nødvendige, for hvert afsnit, hvilket faktisk fungerer rigtig godt.

Du kan godt skrive teksten i WordPress, og kopiere den til et tekstbehandlingsprogram, men jeg har oplevet en gang imellem, når jeg kopierer flere afsnit fra WordPress Blok Editor, at de blok-koder der tilsættes, kommer med over, og så er det pludselig ikke så kønt eller nemt mere.

Formatering af tekst i blokken Afsnit

Når du skriver i blokken Afsnit, er værktøjslinjer skjult. Men hvis du peger på teksten, eller markerer noget af teksten, dukker værktøjslinjen op.

Afsnits blokken har sin egen værktøjslinje med ikoner
Afsnits blokken har sin egen værktøjslinje med ikoner

Værktøjslinjen Afsnit indeholder nogle lidt andre ikoner end Overskrift, der passer bedre til at arbejde med afsnit.

Blokken afsnit ikonet Skift blok

Skift bloktype: Her kan du vælge at omdanne blokken Afsnit til en anden bloktype. Den dukker først op når du har skrevet noget tekst, så der er begrænsede valgmuligheder. Vi kommer tilbage til, hvad de forskellige bloktyper er senere:

Blokken afsnit - Transformer til
Skift bloktype/transformer til
Blokken afsnit - værktøjslinjen, Venstrejuster

Venstrestil: som standard er teksten venstrestillet (venstrejusteret), men hvis du har et tema hvor noget tekst er defineret anderledes, kan du her venstrejustere dette afsnit.

Blokken afsnit - værktoejslinjen centreret

Centrerer tekst: Skriver teksten centreret (justeret omkring midten) på siden. Der er ikke lige margener, dvs. at begge sidekanter er “takkede”, og det bliver ikke så kønt, hvis der er mere end en linje, som her!

Blokken afsnit - værktoejslinjen højrejusteret

Højrestil tekst: skriver teksten med en lige højremargen, altså det “modsatte” af venstrejusteret. Det er meget sjældent man har brug for at højrejustere tekst, det er mest billeder det bruges til, hvis de skal stå til højre for teksten.

De resterende ikoner er forklaret under blokken Overskrift.

Nu har du lært at bruge Gutenberg Blok editor i WordPress, men husk at læse mit indlæg om Gutenberg, og find ud af, at der er meget mere i det, end blot en ny editor.

Husk også at få Klassisk editor installeret, til når Gutenberg Blok editor driller.

Har du spørgsmål eller kommentarer, vil jeg gerne høre fra dig, det kan være jeg kan lære noget nyt igen i dag 🙂

Du må også meget gerne give artiklen en High Five …

[mr_rating_form]

Artikler om temaer

ASTRA WordPress Tema

ASTRA WordPress Tema

Astra er det hurtigste WordPress tema du kan få i dag, og når Google fortæller os, at hastighed er en faktor til gode placeringer, gælder det om at gøre så meget som muligt. Nu har du lært lidt mere om Astra. Har du spø...
Avada temaet fra Theme Fusion

Avada temaet fra Theme Fusion

Med temaet Avada fra Theme Fusion får du ikke bare et tema, du får hele pakken, alt der skal til for at lave din WordPress hjemmeside/shop som du helt selv har lyst til at den skal se ud, med nul kodning!
Sådan laver du et Child Theme til WordPress

Sådan laver du et Child Theme til WordPress

Dit tema kommer med et bestemt udseende, layout, som kan tilpasses lidt eller meget, afhængig af hvordan temaet er skruet sammen. Her skal vi se på, hvordan du henter og installerer et WordPress tema, for derefter at lave et Child Theme, som du kan arbejde sikkert med.
WordPress temaer med Elegant Themes og Divi Builder

WordPress temaer med Elegant Themes og Divi Builder

Med WordPress og WooCommerce får du en kraftfuld webshop, der kan alle de ting som de fleste har brug for. Det er dog de færreste temaer der viser din nye butik særlig pænt, og her er Elegant Themes den perfekte løsning.
Divi Builder fra Elegant Themes

Divi Builder fra Elegant Themes

Når du bruger et tema fra Elegant Themes , er det umiddelbart som med alle andre temaer, hvor du har nogle muligheder til forsiden, og så er resten rimelig meget standard. Fordelen ved at bruge Elegant Themes temaer er, at der er en del tilpasninger, som du ikke får i de billigere temaer.
Divi temaet fra Elegant Themes

Divi temaet fra Elegant Themes

Divi temaet er "flagskibet" for Elegant Themes, og det tema de fremhæver, som værende et af deres bedste. Elegant Themes har lavet mange forskellige temaer, der alle har hver deres særegne udseende, og det gælder da også for Divi.
Temaer med Genesis Framework

Temaer med Genesis Framework

Hvis du gerne vil have en masse temaer at vælge imellem, hvor de alle kan tilpasses ret nemt, så er temaerne til Genesis Framework fra StudioPress et rigtigt godt valg.
Wordpress Themes fra Themeforest.net

Wordpress Themes fra Themeforest.net

Når du frustreret efter et par dages pilleri med farver og udseende, og WordPress installationen stadig ikke ligner det du havde forestillet dig, kan du lige så godt opgive, og finde et tema der passer bedre med dine egne ønsker.
Salient temaet fra ThemeNectar

Salient temaet fra ThemeNectar

ThemeNectar har lavet et ret fantastisk setup, på et tema der inkluderer Page Builder og meget mere. Navnet er Salient, og kan købes hos Themeforest. Du får en imponerende samling af funktioner og muligheder for at designe dine sider, fuldstændig som du selv har lyst til at de skal se ud.

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Albert skriver

    september 2, 2024 kl. 3:50 pm

    Hej Michael. Spændende læsning – indlægget er en del år gammelt, har du lavet noget tilsvarende opdateret? Jeg kunne ikke finde noget lignende på sitet.
    Mvh

    Besvar
  2. Rasmus skriver

    november 30, 2023 kl. 2:05 pm

    Super brugbart. Jeg er selv gået over til kadence og med spectra plugin for flere blokmuligheder.

    Men jeg er ved at få lavet flere sider med temaet spectra one. Det spiller bare og er super hurtigt. Og så er jeg blevet ret vild med at arbejde med FSE temaer.

    Besvar
  3. Susanne skriver

    juli 8, 2021 kl. 8:57 pm

    Hejsa
    Jeg er vild med hurtigheden v Gutenberg og Kadence tema – men kunne godt tænke mig et divi design –
    Hertil vil det være fantastisk med en “how to do” step by step – incl seo – back up osv
    Gerne en købe video – eller kursus på dansk over zoom – da alt er på engelsk.
    Jeg er nået sådan sådan langt men mangler meget hjælp
    Kh
    Susanne

    Besvar
  4. Susanne skriver

    marts 9, 2019 kl. 1:52 pm

    Jeg mangler, at kunne indsætte lige margener i min tekst. Har brugt koderne men der ikke ikke ur til, at lykkedes. I mine tidligere udgivelser kan jeg benytte lige margen ctrl+J – Susanne

    Besvar
    • Michael Bredahl skriver

      marts 9, 2019 kl. 5:32 pm

      Hej Susanne,

      Blok editor er blevet meget nemmere, for dem der ikke laver noget der er særligt kompliceret. Nu synes jeg godt nok ikke, at lige margener er kompliceret, men der er tilsyneladende ikke nogen løsning inden for blok-systemet, der er rigtig nemt.

      Når du er i en tekst-blok, kan du finde panelet til højre, hvor der nederst er en klods der hedder Avanceret.

      Herinde er det et felt, der hedder Ekstra CSS klasse.

      I feltet skriver du noget du kan huske, og som du regner med, ikke konflikter med noget andet (er brugt i forvejen). F.eks. lige

      Det du skriver, kan bruges i tilpasseren, under Ekstra CSS

      Nu kan du skifte til tilpasseren, og hvis du skrev lige, kan du nu fortælle, hvad der skal have lige margener:

      p.lige {
      text-align: justify;
      }

      p fordi det er et afsnit
      .lige fordi du lige har tilføjet class’en lige til det ene afsnit
      justify er formatering til lige margener.

      Jeg håber det er til at finde ud af 🙂

      Mvh.
      Michael

      Besvar
      • Michael Bredahl skriver

        marts 10, 2019 kl. 8:33 am

        … jeg ved godt, at det bliver lidt besværligt, at skulle huske koden i hvert eneste afsnit du laver, hvor der skal være lige margener.

        Men alternativet er, at skifte til Klassisk editor, fikse det, og så gå tilbage til Blok editor.

        Det er dog ikke en holdbar, eller anbefalelsesværdig løsning, for Blok editor vil sætte blokken til at fejle, og så skal du skifte den til HTML blok, for at få den til at blive.

        Blok editor ER bare ikke færdigbygget.

        Mvh.
        Michael

        Besvar
        • Susanne skriver

          marts 10, 2019 kl. 1:15 pm

          Hej Michael 1000 tak for dit uddybende svar. Nu er det mere overskueligt. Jeg fik den opfattelse, at jeg selv kunne indsætte “Blokken lige margener” ind i Blok editor – Jeg har nemlig ved en fejl, fået den slettet, for jeg har haft den;O) Hilsen Susanne

          Besvar
  5. Mikkel skriver

    marts 7, 2019 kl. 12:33 pm

    Jeg oplever at Yoast ligger sig uden på Gutenberg editoren, så teksten i editoren ikke kan ses. Har du en løsning på det?

    Besvar
    • Michael Bredahl skriver

      marts 7, 2019 kl. 12:39 pm

      Jeg har ikke lige oplevet det problem, men jeg har oplevet, at Yoast kun viser de tre ikoner, og der ikke kan tilføjes/rettes titler eller noget andet.

      Løsningen har for mig været at skifte til klassisk editor, når der har været fejl, og så tilbage igen, når jeg har lavet det der ikke kunne laves i Blok editor.

      Læs evt. https://alt-om-webdesign.dk/wordpress/gutenberg/problemer-med-gutenberg/ 🙂

      Mvh.
      Michael

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Primær Sidebar

Kategorier

  • Adobe Photoshop
  • Adobe Photoshop Elements
  • Facebook
  • Google Ads
  • Google Analytics
  • Joomla!
  • Kurser
  • Social Media
  • Søgemaskineoptimering
  • Søgeordsanalyse
  • Temaer
  • Tjen penge online
  • Værktøjer
  • Windows
  • WordPress

Footer

Alt om SEO

  • Alt om Linkbuilding
  • Title og description er reklamen i Google
  • Indholdet på din hjemmeside har stor betydning for SEO
  • Indholdsoptimering og formatering har stor betydning for SEO
  • SEO tools
  • Content Marketing starter på din egen hjemmeside
  • Gratis links til dit website
  • Keywords = Nøgleord er underordnede

Nyhedsbrev

Få hemmelig tips og tricks

Når jeg finder nye spændende opdagelser i mine
mange test, får du det at vide som den første



Powered by MailChimp

Ved at klikke Ja tak! får du mit nyhedsbrev,
og accepterer samtidig min privatlivspolitik.
Jeg holder dine data sikkert og du kan til enhver tid framelde dig igen.

Alt om WordPress

  • MotoPress plugins og temaer
  • Gratis eller billig hjemmeside
  • Hvad er en Page Builder?
    • Hvad er Elementor?
  • WordPress Plugins
    • Link Whisper
    • Recipe Card Blocks
    • Metaslider
  • Gutenberg til WordPress
    • Sådan arbejder du med Gutenberg og Blok Editor
    • Skift mellem Klassisk Editor og Gutenberg Blok Editor
  • Envira billedgalleri og meget mere
  • Jeg bruger sider som kategorier
  • Webshop med WordPress og Woocommerce
    • WPBakery Page Builder (Visual Composer) – nemt design til WordPress
    • WooCommerce Product Layout
  • Accordian Menu – læg farver i din side menu
  • Autopost fra WordPress til Facebook, Twitter, Google+
  • Opdatering af WordPress
  • Hvad er WordPress?

Copyright © 2026 · Alt-om-Webdesign.dk - en del af Michael-Bredahl.dk - CVR: 2146 6107 -

  • Facebook
  • Google
  • Twitter
  • YouTube