Divi temaet er “flagskibet” for Elegant Themes, og det tema de fremhæver, som værende et af deres bedste.
Elegant Themes har lavet mange forskellige temaer, der alle har hver deres særegne udseende, og det gælder da også for Divi.
Men hvorfor skal Divi så være noget ganske særligt?
Det er det egentlig heller ikke, men teamet har gjort sig særligt umage, med at få rigtig mange funktioner med ind i det som vi selv kan ændre på. Så på den måde, er der noget i det her tema, lidt ud over det sædvanlige!
Hvis tjekker du builtwith.com ud, finder du også hurtigt ud af, at Divi er et af de mest benyttede temaer, med over 1 mio installationer, på de 17 mio WordPress sider BuiltWith har styr på. Det er 7% af samtlige WordPress hjemmesider der bruger Divi!
Men lad mig vise det for dig, så kan du selv se om det er noget for dig 🙂
Det er et amerikansk produkt, så du skal lige have denne:
Disclosure: Some of the links in this post are “affiliate links.” This means if you click on the link and purchase the item, I will receive an affiliate commission.

Andre relaterede Divi tema artikler
Divi tema og builder
Når du arbejder med Divi temaet, kan det være lidt forvirrende, at Elegant Themes også nævner en Divi builder. Det må vi lige afmystificere.
I de to mest fremhævede Elegant Themes temaer, er der indbygget en Page builder, kaldet Divi Builder. Den kan hentes og installeres til alle andre temaer også, men det skal du altså selv gøre.
Divi Builder er både en back-end og front-end Page builder, så du vælger selv, om du vil arbejde i front-end med træk-og-slip funktioner, eller i back-end med klodser der holder indholdet.
Hvad du vil, må du selv bestemme, men jeg kan godt lide at arbejde med klodser, så jeg kan overskue siden. Men ideen med at bruge T&S er meget populær, så du bør i hvert fald prøve begge dele.
Divi Builder plug-in’et kan du installere og bruge til et hvilket som helst tema du ønsker, så selvom du er startet med et Elegant Themes tema (eller omvendt) kan du altid skifte senere til noget andet, fordi den Page builder der bruges, er uafhængig af temaet.
Du kan teste front-end Divi builderen lige her:
https://www.elegantthemes.com/gallery/divi/
Du får lov til at lege med en side, hostet af Elegant Themes, og kan tilpasse lige som du har lyst til. Det er nok ikke så nemt, første gang.
Facebook Divi grupper
Divi builder er så populær, at der er flere Facebook grupper, og endda en på dansk:
https://www.facebook.com/groups/DiviTemaBrugergruppe/
Det er en lukket gruppe, men der skulle ikke være nogle problemer med at komme derind, ellers sig til, så skal jeg se hvad jeg kan gøre.
Her er der mange spørgsmål der er blevet besvaret om forskellige emner, der er Divi relateret.
Det kan være en god ide, så kan du både få gavn af nogle af de tips der deles ind imellem, og får råd og vejledning, hvis du skulle få problemer på et tidspunkt.
Hent og installer Divi temaet
Divi temaet indeholder Divi builder i forvejen, så derfor behøver du kun at installere temaet.
Du kan ikke finde Divi temaet i WordPress biblioteket over temaer, så det skal først (købes) hentes, og derefter installeres.
Deres deal er, at du kan købe adgang til alle Elegant Themes temaer for $89,- om året, eller betale et engangsbeløb på $249,- og så har du livslang adgang til det hele!
Hvis du ikke har planer om at skifte tema igen foreløbig, er det ret indlysende hvad der bedst kan svare sig 🙂
Er du klar til at købe Divi temaet?Når du arbejder med mine guider online, kan det være svært at overskue, hvis du ikke har to skærme, så du kan læse min guide på den ene, og se det du arbejder med på den anden.
Du kan nemt skifte mellem to vinduer ved at bruge Alt+Tab.
Du kan skifte mellem Tabs i samme browser ved at bruge Shift+Tab den ene vej, og Ctrl+Shift+Tab den anden vej.
Det er faktisk lidt besværligt, så tricket er, at hive den ene tab væk fra den anden, og derved har du to vinduer, som du kan skifte mellem (Alt+Tab) – det er da smart!
Hent Divi temaet
Når du har købt adgang, og er logget på, kan du få en oversigt over alle de temaer som Elegant Themes tilbyder.
Her er en lille sjov detalje, for på den første side bliver du præsenteret for temaerne Divi og Extra, samt plugins som Divi Builder, Bloom (Nyhedsbrevsmodul) og Monarch (SoMe modul).

Ikke et ord om alle de andre temaer, de kommer først på side 2.
- Klik på Download knappen i boksen til Divi (Installing Divi)

Nu hentes temaet, og gemmes lokalt på din computer. Jeg håber du har styr på hvor det er.
Installer og aktiver Divi
Når Divi er hentet, skifter du til din hjemmeside, og logger på.
Nu er du klar til at installere temaet, og aktivere det. Jeg vil anbefale at hvis du ikke ved hvordan du gør, så bruger du denne guide:
Sådan laver du et child theme til WordPress
Her fortæller jeg nemlig også hvorfor det er vigtigt at bruge et Child Theme, og viser dig hvordan du opretter og aktiverer det.
Tema tilpasser til Divi
Når du lige installeret og aktiveret Divi temaet, er det ret skrabet, og meget simpelt. Egentlig ikke til at forstå, at 7% af verdens WordPress sider bruger netop dette tema.

Men så løfter vi motorhjælmen, og kigger ned til teknikken, så begynder vi at kunne se mulighederne.
Det første du nok vil lege med, er Tilpassser, for her får du en nem og overskuelig måde, til lige at lave den første tilpasning, samtidig med at du kan se hvad det er du gør.
Vælg menuen Divi, Tema tilpasser.

Generelle indstillinger
Her finder du de to linjer tekst der er til webstedet generelt under webstedsidentitet, indstillinger til layoutet, noget om typografi og hvis du vil have en baggrudsfarve eller billede, så kan du også fikse det her.

Temaindstillinger til Divi
Du finder nogle af de samme indstillinger fra Tilpas, i det der hedder Temaindstillinger, men her er også nogle andre interessante ting.

Vælg menuen Divi, Temaindstillinger

Opdateringer
Der er et hav af forskellige muligheder, og den vigtigste er nok, at du starter med at indtaste dine oplysninger under Updates

Her indtaster du dit brugernavn fra din Elegant Themes konto, og indsætter den API nøgle du har/opretter under Account, Your API Key.

Herefter gemmer du ændringerne, og nu vil du fremover kunne opdatere temaet sammen med de øvrige WordPress og Plug-in opdateringer.
Hvis du ikke indtaster disse oplysninger, skal du manuelt hver gang hente den nye version af temaet, afinstallere den gamle version, og installere den nye. Det er bøvlet.
Læg også lige mærke til en praktisk funktion, nemlig at du kan rulle en opdatering tilbage. Det er selvfølgelig en erkendelse af, at det ikke altid virker med alle temaer.
Så kommer der nogle klager, temaet bliver rettet, og så er der endnu en ny version, så du kan prøve igen. Men imens problemet fikses, er det jo rart at kunne rulle tilbage, så du kan arbejde på hjemmesiden.
Divi tema og Divi Builder
Nu har du fået et indblik i selve temaet Divi. Men der er jo også Divi Builder, som er en Page builder til at designe siderne fuldstændig som du har lyst til.
Er du klar til at købe Divi temaet?Det store spørgsmål kommer altid på et tidspunkt: Bruger du egentlig selv Divi temaet nogle steder?
Ja, det gør jeg. Ikke lige på denne side, endnu, men på Dyrlægehuset i Holte, med WooCommerce i Dyrlægens Butik. Jeg bruger også Divi temaet på Alt-til-vin.dk og andre af mine egne projekter.
Har du spørgsmål eller kommentarer, vil jeg gerne høre fra dig, det kan være jeg kan lære noget nyt igen i dag 🙂
Du må også meget gerne give artiklen en High Five …
Skriv et svar